Jacobillen er åben for elever fra 0. til og med 3. klasse. Morgen fra 6.15 til 8.00, eftermiddag fra 13.30 til 16.45.
I Varde Kommune arbejder vi med
Jacobillens aktiviteter skal understøtte og udfordre de enkelte børns udvikling og læring set i forhold til deres kunnen og formåen, og understøtte at de bliver en del af et forpligtende fællesskab. Derfor tilrettelægger Jacobillen aktiviteter ud fra de behov og potentialer børnene har.
I Jacobillen er børnenes indbyrdes relationer og venskaber i fokus, og børnene lærer bl.a. at håndtere konflikter og sociale spilleregler.
Børnene skal lære at kunne forstå og håndtere egne følelser og forholde sig til andres følelser. Dette er en kompetence, der er afgørende for barnets videre udvikling og fremtidige liv. SFO´en giver mulighed for at børnene, i samspil med andre børn, og/eller medarbejdere, udvikles og dannes bl.a. via leg og læring.
SFO´en har implementeret flere forskellige tiltag, som fremmer fællesskabet, samt arbejder med at udvikle børnenes evner til at indgå i et fællesskab i hverdagen.
Børnene skal i SFO´en have mulighed for at udvide deres kompetencer og den viden, de har erhvervet sig udenfor skolen og SFO´en. Disse kompetencer kan afprøves i forskellige sammenhænge og arenaer med både kammerater og de voksne i SFO´en.
Børnene skal have mulighed for at tilegne sig erfaringer med det ansvar og de forpligtigelser, de har i fællesskabet, hvilket bl.a. betyder, at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses.
På skoledage må man først møde kl. 7.50 hvis man ikke har morgenmodul.
På skolens fridage kan børn tilmeldt eftermiddagsmodul komme i Jacobillen kl. 8.00.
Man - Fre
06:15 - 08:00
Morgenmodul
Man - Fre
13:30 - 16:45
Eftermiddagsmodul
Lør - Søn
Lukket
Hvis du vil høre mere om skolen, så tag kontakt til skolens kontor i åbningstiden.